Et godt råd…

Jeg forsøger altid at ping-ponge med min kæreste, som oftest er lige ved hånden, når jeg har strikkeproblemer. Han er altid god til at sige “Ja, det kan jeg godt se”, “Det, tror jeg, du har ret i”, “Du er dygtig”, “Det ser flot ud”, “Neeeej, de karklude bliver fine” osv. Men når jeg rent faktisk har brug for hjælp og vejledning, er han desværre ikke meget bevendt.

Jeg har i en tid haft, hvad jeg vil kalde, en strikkeblokade. Med min seneste sweater (Helga Isagers Siberia anorak) er det som om, jeg går og venter på en lige så perfekt model. Og den skal helst gerne strikkes i noget garn, jeg har liggende – du ved; masser af garn, knapt så mange penge. Og så skal jeg helst ikke pille op, fordi størrelsen bliver gal. Eller lave strikkeprøve. Eller vaske strikkeprøven – er du sindssyg? Alt i alt søger jeg bare den perfekte opskrift, der passer til mit garn, som jeg ikke nødvendigvis kender kvaliteten af, og som i første forsøg strikkes til den helt rigtige størrelse med den helt rigtige pind. Projektet er mislykkedes – hvis der da overhovedet har været et projekt – alt imens facebook og instagram fortsat poster nye færdiggjorte strikkeprojekter.

Jeg var gået helt i hårdknude over alt dette, til en veninde en dag spurgte, hvad jeg var i gang med at strikke. Svaret blev noget lignende ovenstående. Hun foreslog, at jeg gik i gang med at strikke noget, som ligesom var pænt, hvis det sådan sad til, men også godt bare kunne være lidt oversize. Såre simpelt råd, og jeg gik straks i gang med en islandsk sweater. Garnet har jeg haft liggende siden min rejse til Island i sommers, og det har bare ventet på, at jeg tog mig sammen. Ærmerne blev fluks strikket – på trods af masser af regnerier inden projektets start endte jeg med at freestyle udtagningerne og ikke lave så mange, som opskriften foreskrev. Størrelsen blev lige i skabet! Nu er jeg i gang med kroppen.

Rådet kogte ned til “Nyd det resultat, der kommer ud af dit arbejde”, hvilket lige var den opmuntring, jeg havde brug for.

Lett Lopi islandænder

“Lidt royal har man da lov at være”

Follow my blog with Bloglovin

Sjal i silke

Sjalet her har jeg lavet til min mor i julegave. Det var lidt en spontan ide, fordi hun elsker tørklæder i alle afskygninger, og jeg havde noget lækkert råsilkegarn fra Garnudsalg liggende. Jeg tænkte, at det kunne bruges som et lækkert og let tørklæde. Garnet var lidt svært at arbejde i, fordi det er så tyndt, men med under 70 g til et helt sjal er det simpelthen så dejligt at have på, at det var al arbejdet værd.

Hele vejen igennem var jeg faktisk ikke ret tilfreds med mit arbejde. Ikke fordi jeg gjorde noget forkert, men jeg syntes ikke, at det blev flot. Men efter at have vasket og blokket sjalet blev resultatet så godt, at jeg gik rundt med det hjemme i stuen og følte mig helt kongelig. Et smukt sjal har åbenbart den effekt.

Deltajer på sjal med hulmønster

Opskriften valgte jeg hurtigt – højst to timers research, hvilket kaldes hurtigt i min verden! Det viste sig at være et rigtig godt valg – den buede form giver det nemlig et fint og moderne touch, som gør sjalet noget mere anvendeligt.

Opskriften var nem og passede helt perfekt til en travl periode. Nu er sjalet overdraget til min mor, som forhåbentlig også kommer til at føle sig helt royal.

Dovenskab med Isager

Follow my blog with Bloglovin

Efter i et langt stykke tid at have forsøgt mig med selv at finde på designs og opskrifter dertil trængte jeg til en pause. Og med en pause mener jeg, at jeg trængte til ikke selv at finde på, men blot følge en opskrift. Som altid har jeg en lang liste af projekter, der står i kø, men denne gang havde jeg faktisk allerede købt garnet til at strikke Helga Isagers Siberia anorak. Garnet er en kombination af Blackhill Italiensk Tweed og Blackhill Superfine Alpaca – begge super lækre kvaliteter fra Garnudsalg.

2016-11-02-11-08-54_edited

Det var gået op for mig, at der i min kærestes side af skabet ligger to store uldtrøjer, som jeg har strikket, og i min fars er der også en. Men min garderobe savnede en varm hjemmestrik. Så i denne omgang skulle det blive til en sweater til mig selv.

Da jeg først faldt for modellen, var det endnu ikke gået op for mig, hvor mange flotte deltajer, den indeholder. Trekanterne, den store hals og tweedgarnet var nok til at vække min opmærksomhed, men hele vejen igennem viste der sig nye geniale detaljer. Som det første kan nævnes “rib”-kanterne, som jeg er ret så pjattet med. En særlig skiftevis brug af de to garner har givet en fed pølseeffekt, som jeg ikke har set før.

2016-11-02-12-04-37_edited

Og ikke kun forsiden, men også bagsiden af kanterne er virkelig flot. Halsen er nemlig strikket dobbelt så høj, som man ønsker den, og så kan den enten foldes ind- eller udad, så bagsiden af kanten ses. Jeg er helt vild med indersiden, så jeg har foldet den ud, selvom det egentlig er omvendt i opskriften.

2016-11-02-11-28-16_edited_edited

Udover kanterne fandt jeg hurtigt ud af, at forsiden faktisk indeholder en kængurulomme. Ikke at jeg nødvendigvis kommer til at bruge den, men den giver en god effekt på trøjen som helhed.

2016-11-02-11-15-18_edited2

Desuden er brugen af ret- og vrangmasker undervejs ikke mindre end genial. Når raglanindtagningerne starter, skifter ærmets struktur til vrang, hvilket giver et virkelig godt break i mønsteret.

2016-11-02-12-14-58_edited

Vrangen fortsætter hele vejen op, og til slut går vrangen helt om bagpå og kommer til at udgøre det øverste af ryggen. En smuk og enkel detalje, der løfter denne model højt op i niveau.

2016-11-02-12-11-50_edited

Så mange smukke detaljer, som i helheden giver en enkel og elegant sweater. Lige noget for mig! Og med en opskrift at følge hele vejen var projektet nemt, og resultatet meget tilfredstillende.

Bryllupstaske

Follow my blog with Bloglovin

IMG_20160817_120358_edited

Lørdag er dagen for min svigerindes bryllup. Min kæreste havde i den anledning været så sød at købe mig en smuk og lækker lædertaske på vores ferie i Italien – italiensk design og alt muligt. Da jeg så lige skulle prøve den sammen med kjolen i går, viste det sig, at farverne matchede rigtig dårligt. Lidt i panik skyndte jeg mig ned i byen for at købe garn og grej til at hækle en taske selv. Jeg havde på forhånd fundet en opskrift, som jeg forestillede mig, at jeg bare skulle forstørre lidt.

Med en lækker blanding af viscose, hør og bomuld samt den kæde i hånden gik jeg i gang med opskriften. Da hele cirklen var hæklet, og jeg bare begyndte at hækle rundt, lignede det efterhånden mere en brødkurv eller end hat frem for en taske. Derfor endte jeg med at folde den i siderne, som det kan ses på billedet.

Resultatet blev virkelig godt, så nu er både taske, smykker og neglelak klar til lørdagens bryllup. Nu mangler jeg blot jakken… Gad vide, hvad løsningen bliver på det.

IMG_20160817_121626_edited

På vej til Island

Follow my blog with Bloglovin

IMG_20160812_104842_edited

I går tog jeg mig selv i at gå ned i byen for at købe en varm hue til min forestående tur til Island. For det første er det ikke rigtig sæson for hue-salget, for det andet var de huer, man kunne få, frygteligt grimme. Så tænkte jeg mig om og gik direkte hjem for at strikke denne.

En nem opskrift fra DROPS, som blev korrigeret lidt undervejs. Garnet er nogle små-rester af Léttlopi fra den islandske sweater, jeg strikkede til min kæreste, og fra et lille pandebånd.

Resultatet er blevet rigtig fint, så nu kan det islandske vejr bare komme an.

Eksperimenter

Follow my blog with Bloglovin

IMG_20160611_171410_edited

Denne top er en del af et eksperiment. Eller, hvad der viste sig at blive til et eksperiment.

Det startede ud med, at jeg købte en helt almindelig opskrift på modellen Blade fra Leighton design. Jeg strikkede den i en blanding af bambus og viskose fra Garnudsalg – et super lækkert garn, som viste sig at trække sig meget sammen i vask, men som tilmed er så tungt, at strikken blev trukket lang igen ved brug. Meget lang. Så toppen endte med bare at hænge og slaske på mig.

Med resten af garnet gik jeg så i gang med denne i stedet. Jeg tog udgangspunkt i samme opskrift som tidligere med venderækker ved skuldre og hals, men en del blev rettet til. Selve formen var nemlig rigtig god til mig, og så kommer hulmønsteret fra denne DROPS-opskrift. Denne gang kom alt til at passe, som det skulle.

Så eksperimentet lykkedes for mig – det krævede bare lige, at jeg strikkede en hel top, som nu ligger i skabet og ikke bliver brugt. Heldigvis betyder det, at denne bluse endte med at blive helt perfekt.

IMG_20160611_170707_edited

Vejen til et simpelt design

Follow my blog with Bloglovin

IMG_20160611_092048_edited

Jeg er helt ny ud i at lave mine egne designs, og denne gang er det blevet til denne simple top i patent. Selve processen har varet lang tid, selvom strikketiden var kort til sådan en lille sag.

Første skridt var at sidde og lave tegninger af, hvad jeg kunne tænke mig. Min forestilling var en løstsiddende top i glatstrik med små ærmer. Det er det i hvert fald ikke blevet – eller det vil sige: Det blev det i første omgang, og så blev den pillet op, og en ny ide kom op.

Glatstrikken blev for tung og tyk, så der måtte noget mønster til, der kunne lette lidt i udtrykket. Jeg endte med patentstrik. Den oprindelige tanke var at strikke patent op til brystet, hvorefter en almindelig rib skulle tage over, fordi jeg ikke troede, at patenten ville dække nok. Denne ide blev droppet, da jeg så, hvordan mønsteret lagde sig lige så fint og dækkede, hvad det skulle.

Undervejs lavede jeg lidt indtagninger i taljen, men ved nærmere eftertanke havde det nok ikke været nødvendigt.

Da jeg kom op til armhulen, gik arbejdet i stå. Jeg vidste ikke, hvordan jeg skulle lave en pæn kant, eller hvordan indtagningerne skulle laves. Da toppen havde ligget en måned, og jeg var startet på nye projekter, tog jeg den frem igen og forsøgte mig. For en gangs skyld havde jeg held med min ide i første hug, og både ærmegab og hals blev super fine. Den sidste maske løftede jeg af hver gang, mens der blev taget ind på anden- og tredjesidste maske. Næste gang skal jeg forsøge med en anden indtagningsteknik – jeg ved ikke helt hvilken, men kanten kunne have været pænere.

Bunden kom til at stritte lidt sjovt ud, så min kæreste foreslog, at jeg lavede en kant. Han havde fuldstændig ret – en hæklet kant gjorde underværker, og nu falder toppen rigtig flot!

Den endte, som du kan se på billedet; simpel, let og ikke (særligt) gennemsigtig. Det er nok ikke den sidste af slagsen – jeg kunne nemlig godt tænke mig at forfine designet, og hvem ved, måske skriver jeg en opskrift.

The art of hækling

Follow my blog with Bloglovin

IMG_20160607_172847_edited

Det er altid med let rystende hånd, at jeg kaster mig over min hæklenål. Jeg føler mig så tryg ved at strikke, hvor jeg har en intuition for, hvordan resultatet bliver, når jeg gør bestemte ting. Denne umiddelbare fornemmelse har jeg slet ikke med hækling, så det er altid lidt spændende. Derfor føler jeg mig også lidt bundet til opskrifter, men mit evindelige problem dukker naturligvis op: Jeg kan aldrig finde en opskrift, jeg er tilfreds med, når først jeg har fået en ide i hovedet.

Min veninde havde heldigvis fattet sit hæklegrej før mig og havde forskellige tips til, hvordan jeg kunne lave en bikini – det var nemlig målet. Jeg er pjattet med hæklede bikinier, og jeg forsøgte mig faktisk for et par år siden uden den store succes. Men jeg tog mod til mig og gik i gang. Jeg har efterfølgende nok pillet det hele op cirka 10 gange, men jeg var nødt til at fortsætte – når nu min veninde allerede havde hækle to, måtte det simpelthen også kunne lykkes for mig!

Vi havde snakket om, at man kunne starte med at hækle et rektangel for derefter at hækle fastmasker rundt på to af siderne. Det blev, hvad jeg gjorde, og blonden hæklede jeg så på bagefter. Stropperne er hæklet fast i remmen på ryggen, så den får en BH-agtig facon, hvilket jeg synes, er virkelig fint! Og efter lige at have rettet til med en række stangmasker hele vejen rundt i bunden, er jeg blevet rigtig godt tilfreds! Garnet er DROPS Paris – et virkelig blødt 100 % bomuldsgarn.

Der er et par ting, jeg vil gøre anderledes næste gang, men for nu er jeg i gang med underdelen! Det bliver mindst lige så spændende og udfordrende med en stor blonde, der skal gå helt op til taljen.

Et styk opskrift

nederdel

Så skete det! Endelig. Efter lang tids arbejde med opskriften er den nu blevet færdig og klar til at dele med alle jer. Det er helt fantastisk! Mit første eget design, min første opskrift. Jeg har været vild med processen hele vejen igennem – måske lige med undtagelse af lidt problemer med WordPress, men de er glemt nu.

Selvfølgelig var det sjovt at strikke den – det er altid sjovt at strikke – men jeg er desuden meget interesseret i formidling, så det har været vildt spændende også at formulere opskriften, genlæse den og genlæse den igen og igen.  Nu glæder jeg mig bare til, at I også kommer til at læse den.

Opskriften kan downloades her. Hvad synes I om den?

Gamle projekter: 1. Cecilie: 0

Follow my blog with Bloglovin

IMG_20160524_112533_edited

Dette er, hvad der skete med mit halstørklæde efter at have blokket det. Ét billede siger mere end tusind ord, men jeg kan faktisk beskrive det, der skete med ét ord: Ingenting! Jeg havde overhovedet ikke held med at få trukket hulmønsteret frem, desværre. Det så super godt ud, da jeg havde sat nåle i over det hele. Desværre trak det sig fuldstændigt sammen igen, efter jeg fjernede nålene fra det.

Jeg kan ikke helt huske kvaliteten af garnet, men jeg mener, at det er en blanding af uld og akryl, så jeg mistænker lidt akrylen for at være skyld i den manglende succes. Måske der er mere akryl i, end jeg husker det.

Mit første gamle projekt må altså få lov at blive liggende i skuffen, og jeg må tage hul på et nyt gammelt projekt. Det ville da også være mærkeligt, hvis bunken af projekter, jeg ikke helt er tilfreds med, forsvandt.

 

« Ældre indlæg